Sønderborg Handel står bag mange spændende events i løbet af året, om det så er en forfest i samarbejde med Kultur i Syd eller egne begivenheder som Light by night.

Der mange muligheder indenfor underholdningsbranchen og hos Sønderborg Handel forsøger vi konstant at forny os. Derfor resulterer det ofte i ganske skøre ting, som for eksempel at en Light by night bliver lavet om til Skør Fredag. Der har været rigtig mange nye tiltag det seneste år (2017), som har været med til at skabe glæde i bybilledet. Der har blandt andet været bymesterskab i sidespring, som blev en kæmpe succes med flotte præmier fra Juhl’s bolighus og verdens længste catwalk fik masser af byens forretninger med ud på gaden, sammen med aprilfestivalens teaterfolk.

Events for alle

Desuden har vi hevet mange nye musikere til byen og dermed skabt nye musikalske oplevelser både på Rønhaveplads, Rådhustorvet og i Apotekerhaven. Her har der både været solo optræden, men også flere bands har indtaget byens scener og med det store telt på Rønhaveplads var der endda mulighed for at sidde i tørvejr på trods af den danske sommer.

Med alle de nye tiltag forsøger vi at ramme et så bredt som muligt publikum uden begrænsninger i form af køn, race eller alder. Meningen er, at vi skal have det sjovt sammen og være med til at holde Sønderborg i live til fremtidige generationer. Med mottoet “Sammen er vi stærk, sammen er vi Sønderborg” forsøger vi at skabe et stærkt sammenhold i en helt igennem fantastisk by med masser af gode events.

Er du frisk på at være en del af hele herligheden, så kan du bruge hashtag #viersønderborg og hvis du sidder inde med ideer, feedback eller har en begivenhed, som du ønsker at dele med os andre, så smid os en besked.

Åbningstider i city:

Man-tors 10.00 - 17.30
Fredag 10.00 - 18.00
Lørdag 10.00 - 14.00