FACEBOOK LIVE SHOPPING

Nyt i Sønderborg
Vores Sønderborg og Sønderborg NYT går sammen om ‘Valentine Live-Shopping’ på onsdag d. 10. februar

https://www.facebook.com/events/114742310465914

Deltag i Vores Sønderborg og SønderborgNYTs direkte ’Valentine Live-Shopping’ på onsdag 10. februar, hvor du kan ‘shoppe amok’ fra klokken 19:00 og frem til klokken 20:30 og samtidig bakke op om de lokale detailbutikker i Sønderborg.

”Vi tænker nyt og prøver at gøre tingene anderledes og virtuelt, så vores medlemmer kommer så godt gennem Corona-nedlukningen som muligt og jeg håber, at rigtig mange vil bakke op omkring vores ’Facebook Live-Shopping’ på torsdag, for der er virkelig brug for opbakning til vores lokale detailbutikker”, siger Axel Nielsen, citymanager hos Vores Sønderborg.

Konkret besøges butikker i direkte web-tv-udsendelser, som bliver sendt om aftenen på SønderborgNYTs Facebookside. Hver butik præsenterer en række produkter og gode tilbud og via Facebook, kan seerne købe de præsenterede varer med et JA TAK + varens navn du får direkte besked hvis du er den heldige.

”Da Vores Sønderborg foreslog dette nye tiltag, slog vi til med det samme. Vi vil rigtig gerne bakke op omkring de lokale detailbutikker, fordi detailhandlen er så vigtig for at kunne skabe en levende og attraktiv by for sønderborgensere og turister”, siger Michael Kjær fra SønderborgNYT. onsdag aften er han den virtuelle vært, når de lokale butikker besøges i den direkte web-tv-udsendelse.

Corona-lukningen har på mange måder allerede forandret det lokale byliv og en tur gennem Perlegade og Jernbanegade vidner om, at detailhandlen er på vågeblusset.

”Mange butikker har stadig åbent for ’fjernsalg’, blandt andet via Facebook, men der er brug for, at butikkerne bliver koblet sammen med kunderne og det kan vi gøre med dette initiativ, hvor SønderborgNYTs mange Facebook-følgere forhåbentligt vil bakke op og skabe livsnødvendig omsætning hos vores detailbutikker”, siger Axel Nielsen.

SønderborgNYTs Facebook side følges af flere end 24.500 sønderborgensere og er blandt de mest benyttede Facebooksider i Sønderborg.

”Jeg er rigtig spændt på, hvordan sønderborgenserne tager imod initiativet, men jeg tror – og håber på – at rigtig mange vil bakke op og købe ’røven ud af bukserne’, så vores lokale detailbutikker kan få en tiltrængt saltvandsindsprøjtning i form af en flot omsætning”, siger Michael Kjær.

Du kan følge med på SønderborgNYTs Facebookside onsdag den 10. februar fra klokken 19:00.