Fastelavn 27. februar

Fastelavn var en fest for voksne, men i dag er fastelavn primært en fest for børnene, der kan klæde sig ud og slå katten af tønden.

Det hedder fastelavn, fordi fastelavn oprindeligt var indgangen til den 40 dage lange faste. … I de sydeuropæiske lande kaldte man fastelavn for karneval, som betyder ‘farvel til kød’. Fastelavn blev derfor også fejret ved at proppe sig med al den mad, man måtte undvære i den kommende faste.

Grunden til, at vi klæder os ud til fastelavn, hænger sammen en gammel skik, hvor gårdkarlene klædte sig ud og red rundt til de andre gårde, hvor de blev beværtet. Dette har sidenhen udviklet sig til, at børn går udklædte fra dør til dør med raslebøsser.

I dag er fastelavn en hyggelig fest for børn, men i gamle dage slog man faktisk en levende kat af tønden, fordi man syntes, det var sjovt. Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag.